by Hvornår har et barn sovet tilstrækkeligt? Hvordan er det med sengetider? Hvordan er det med at sove til middag? For slet ikke at tale om det der med at sove hos mor og far? Spørgsmålene er mange, når det drejer sig om børns søvn. Her vil vi forsøge at give en beskrivelse af den normale søvn på de forskellige alderstrin. Det er dog vigtigt at have i mente at det er vejledende, da børns søvnbehov er vidt forskellige selv indenfor samme aldersgruppe.
Vi taler meget om sundhed for os og vores børn, sund kost, masser af motion og bevægelse, men en god sammenhængende søvn, er mindst lige så vigtig for vores børns trivsel. En god og sammenhængende søvn, kan nemlig give vores børn energi, overskud og lysten til at lege og lære. Hvis vores børn ikke får nok søvn, kan det føre til risiko for mistrivsel, overvægt, koncentrationsbesvær, dårligere præstationer i skolen, stress og depression.
God søvn opnås ofte gennem gode sovevaner, og det er vi forældre, der er vores børns vejledere – også gennem søvnjunglen. Søvnmængden og søvnkvaliteten påvirker kroppen den øvrige tid af døgnet. Søvnen har således stor betydning for det enkelte lille menneskes liv, og for de mennesker, som det omgiver sig med. Det er ikke mærkeligt, at vi taler meget om, hvordan vi har sovet, og om vores børn har sovet, og hvor meget de har sovet. Om et barn sover eller ikke sover, og hvor meget det sover, påvirker hele familien, da det ikke kan undgå at indvirke på forældrenes søvn eller muligheder for søvn. Derfor er det vigtigt med gode sovevaner og faste rammer for sengetider.
Søvnen er en af de vigtigste grundsten for et sundt helbred og for at kunne klare alle de stimuli, som man udsættes for såvel fysisk, psykisk og socialt. Der for kan man ikke undvære søvnen. Søvnen bruges til at opretholde balance i kroppen, og under søvnen får kroppen ro til at forny sin energi. Søvn er hjernens primære aktivitet de første leveår
5 gode råd til en bedre søvn
1. Sluk for skærmen
De fleste af os har hørt om det “blå lys” fra digitale enheder, der kan forringe vores evne til at falde i søvn. Helt konkret påvirker lyset fra skærmen nemlig produktionen af det vigtige søvnhormon, melatonin, som hjernen skal bruge, for at vide at det er blevet aften, så vi kan blive trætte og falde i søvn. Et vigtigt søvnråd er derfor at undgå brug af skærm 1-2 timer inden sengetid og helt at undgå digitale enheder i soveværelset.
2. Stå op og gå i seng på samme tidspunkt hver dag
Vores hjerner elsker genkendelighed – ja faktisk er de vilde med det. Når søvnen udfordres, er et af de allervigtigste søvnråd derfor at have faste sengetider. Helt konkret betyder det, at det er en god ide at stå op og gå i seng på samme tid, hver dag, for at skabe de nødvendige betingelser for en bedre søvn.
3. Skru ned for energien og op for hyggen
En vigtig forudsætning for at falde i søvn er, at både krop og sind er i ro. Op mod sengetid er det derfor en god ide at drosle ned for energiniveauet og skrue op for hyggen. De fleste familier har en lang række ritualer, der fører frem mod sovetid, og hjælper børnene til at blive klar til at sove, og dette skaber genkendelighed og gør det nemmere at falde i søvn.
4. Skub bekymringerne til i morgen
Når der bliver stille, og vores børn ligger i sin seng, sker det nogle gange det, at bekymringer eller grimme oplevelser fra dagen dukker op. Måske kommer de i tanke om noget, der er sket i skolen, eller de begynder at spekulere på noget, der skal ske lidt ude i fremtiden, som de er lidt nervøse for. Hvis bekymringer dukker op ved sengetid, kan man kort berolige dem med, at man meget gerne vil hjælpe, med at finde gode løsninger og f.eks. aftale, at ”det taler vi om i morgen”.
5. Lyt til noget beroligende
Nogle børn har stor glæde af at lytte til beroligende musik, en lydbog eller søvnmeditationer, når de skal sove. Der findes et væld af muligheder, og det er med at prøve sig frem. For at undgå skærm i soveværelset kan en trådløs højtaler være en god hjælp.
Det anbefalede søvnomfang
Spædbarnet (0-2 mdr.) har ingen søvnrytme, deres søvn styres af behovet for mad
Baby (2-12 mdr.) 9-12 timer hver dag
Vuggestuebørn (1-3 år) 2-14 hver dag
Børnehavebørn (3-5 år) 10-13 timer hver dag
Skolebørn (6-13 år) 9-11 timer hver dag
Teenagere (14-17 år) 8-10 timer hver dag
Gode rutiner, når de mindre børn skal sove
Et køligt mørkt værelse, hvor der ikke er støj fra gaden eller fjernsynet i stuen, en god dyne og en hyggelig velkendt sovebamse, er det bedste for barnet, her er størst mulighed for at finde ro og tryghed. En god soverutine, hvor man hver dag foretager de samme ting, i samme rækkefølge, på det samme tidspunkt lige forud for sengetiden og søvnen, vil hjælpe de fleste børn til at finde ro og få en god nattesøvn. En rutine kunne for eksempel se sådan ud:
- Lad barnet falde til ro, ved at lege en stille leg sammen med det.
- Giv barnet nattøj på og børst barnets tænder (hvis barnets tænder er brudt frem).
- Læs en lille historie eller fortæl en.
- Put så barnet med et tæppe, et sovedyr eller hvad det nu er, barnet finder tryghed ved. Det er passende for barnet og den øvrige familie, at en sove-rutine varer mellem 15-30 minutter, men selve putteritualet skal ikke vare mere end 5-15 minutter.
Jeg vil sove i mors seng!
I nogle familier er børnene forment adgang til forældrenes seng, i andre familier sover familien sammen hver nat i samme seng hulter til bulter. Det er en temperamentssag hvad der passer den enkelte familie bedst, men faktum er at mennesker er flokdyr, der finder tryghed i nærvær med hverandre, så måske er det ikke så mærkeligt, når junior kommer listende om natten med sin hovedpude under armen og gerne vil ligge i midten, eller bedre endnu – på tværs.