by De fleste af os har i perioder prøvet at sove dårligt og har mærket konsekvenserne af den manglende søvn dagen efter. Søvn og sundhed hænger sammen, og det er forskelligt hvor meget søvn vi hver især har brug for.
Men faktum er, at hvis ikke man får nok søvn, får man koncentrationsbesvær, irritabelt humør med store udsving, og tilstanden er uudholdelig både for den der er ramt af den manglende søvn og for familie, kolleger og venner. Man yder simpelthen ikke nok i de personlige relationer og begynder måske at trække sig lidt tilbage. Hvis man ikke får meldt ud, at det er træthed der er årsagen, kan det skabe udmattende konflikter, hvilket er synd for alle parter. Derudover er god og tilstrækkelig nattesøvn vigtig for vores fysiske helbred.
De fleste af os er godt klar over, at der er visse ting der med fordel kan begrænses eller helt kvittes, hvis vi vil holde os sunde og raske livet igennem. Som f.eks. nikotin, alkohol og animalske fedstoffer i for store mængder. Men vidste du at god nattesøvn faktisk også er et vigtigt parameter i et sundt liv. Her gælder det ikke om at begrænse søvnen, men tværtimod om at få tilstrækkelig mange timer så både krop og hjerne kan restituere.
Danskernes søvnlængde
Hvor meget søvn vi har brug for, er forskelligt fra person til person, men i gennemsnit har vi brug for 7-9 timers dyb søvn hver nat, for at kunne fungere optimalt. Når aftenen nærmer sig, og mørket falder på, aktiveres vores produktion af søvnhormonet, melatonin. Dog er der en del ting, der kan forstyrre den proces – også når vi er faldet i søvn. For eksempel når vi ikke kan give slip på vores tanker og bekymringer i forbindelse med både arbejde, familieliv og sociale aktiviteter. Og så er vores overforbrug af elektroniske apparater som f.eks. fjernsyn og mobiltelefonen også en stor synder i forhold til at forstyrre vores nattesøvn.
Hvilke konsekvenser har dårlig søvn på længere sigt?
Udover den psykiske påvirkning kan søvnmangel også sætte sine triste spor på vores fysiske tilstand. Undersøgelser viser, at personer der lider af søvnmangel, har større risiko for at udvikle overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og stress. Stress viser sig at være en tohovedet drage, for mange undersøgelser bekræfter, at stress og belastende livsbegivenheder kan udløse søvnproblemer. Det kan føles som en ekstra belastning, fordi det kan være svært at udrede, om det er stress der udløser søvnløshed eller omvendt.
Undgå middagslur
Prøv at indarbejde nogle faste aftenrutiner og sørg for at gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter for at styrke en mere regelmæssig døgnrytme. Selv om du er træt om dagen på grund af manglende nattesøvn, så skal du undgå at sove i løbet af dagen, også selvom du er søvnig. Søvnigheden går som regel over efter et stykke tid.
Gå kun i seng, når du er søvnig, og forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i søvn.
Gode råd til bedre søvn
- Undgå koffein før sengetid.
- Undgå alkohol før sengetid.
- Undgå store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid.
- Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen.
- Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader.
- Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper.
- Undgå lys fra skærme f.eks. computer, tablets og tv før sengetid.
- Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. maske over øjnene.
Jeg vil sove i mors seng!
I nogle familier er børnene forment adgang til forældrenes seng, i andre familier sover familien sammen hver nat i samme seng hulter til bulter. Det er en temperamentssag hvad der passer den enkelte familie bedst, men faktum er at mennesker er flokdyr, der finder tryghed i nærvær med hinanden, så måske er det ikke så mærkeligt, når junior kommer listende om natten med sin hovedpude under armen og gerne vil ligge i midten, eller bedre endnu – på tværs.
- Kilde: Vidensråd for Forebyggelse