Den svære beslutning

De sidste uger har jeg skulle træffe en svær beslutning rent arbejdsmæssigt. Det fik mig til at tænke på, hvordan jeg egentlig går til det, at skulle træffe svære beslutninger.

Hvad gør jeg, og hvordan tager jeg mig af den slags, kom til at fylde sammen med selve beslutningen.

Jeg forsøgte at gå til beslutningsprocessen på alle mulige måder. Både logisk og alternativt og det var så svært for mig, hvilken del af mig jeg skulle lytte til. Den logisk tænkende hoveddel der ville lave for og imod lister, eller den følelsesmæssige del der kun mærkede efter. Eller den alternative der så alle mulige tegn og tolkede på dem (sorte katte, hvide fjer osv.). 

Det er i mange år været klart for mig hvordan den logiske del er den vi bruger mest i vores verden. Hele vores opvækst og skolesystem og opdragelse af børn, er ofte baseret på fakta, beviser, hvem der har ret og hvad der giver mening.  Det er mange gange godt og brugbart, men mon ikke det har lidt for meget magt. Har vi egentlig lært vores børn at mærke dem selv? For lidt synes jeg.  Det er jo det der så senere bliver en udfordring når vi skal noget, vil noget eller ønsker os noget som voksen. Kan vi så overhovedet mærke hvad der er godt for os….Eller kan vi nærmest bedre mærke hvad der er godt for andre. Nogle gange ved jeg i hvert fald at jeg nærmest kan mærke mere om hvad mine forældre synes jeg skal gøre, end hvad jeg selv synes jeg skal og må.

Når jeg fagligt møder voksne der har det svært, er det nogle gange (også) fordi det at mærke sig selv, er blevet kørt lidt ud på et sidespor og nærmest er blevet væk og ikke eksisterende.

Det må vi kunne gøre bedre synes jeg. Når vi nu ved så meget om at det styrker børn, at anerkende dem og dermed opbygge selvværd, hvorfor kommer vi så til stadighed, til at rose så meget for alt det de KAN, ikke nødvendigvis for det de er, eller blot fordi de er sig selv? Mit bedste bud er, at det er fordi vi ikke selv voksede op med den tilgang og derfor stadig kan have svært ved at lære den videre. Med god grund.

Det gode er, at vi kan blive ved med at øve os. Det sender også et godt signal til næste generation.

Nå, tilbage til beslutningen på mit arbejde. Jeg brugte en god blanding af sund fornuft og at mærke efter og landende et godt sted. Tror jeg 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *