Ifølge en helt ny undersøgelse, kan årets konfirmander forvente at få færre pengegaver fra deres forældre

Konfirmationen markerer en vigtig overgang i livet. Det er en dag fyldt med traditioner, hvor både ceremonien og festlighederne spiller en central rolle – og det samme gør gaverne. Gaven fra mor og far har traditionelt set bestået af kontanter. Men i år er der sket en bemærkelsesværdig ændring. Konvolutten med kontanter fra konfirmandens forældre er ikke længere en selvfølge på konfirmationsdagen. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Danske Bank viser, at andelen af forældre, der ikke giver pengegaver, er steget fra 17 procent i 2024 til 24 procent i år.
Det kan være et tegn på, at flere forældre ønsker at give mere langsigtede eller meningsfulde gaver frem for kontanter. Undersøgelsen viser nemlig også, at flere forældre i stedet overvejer at give en investeringskonto eller aktier, hvilket er steget fra 7 procent i 2023 til 13 procent i år.
En gave, der varer længere
Ifølge Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank, afspejler udviklingen en ændring i, hvordan forældre tænker økonomi og opsparing: “Konfirmationen handler ikke kun om gaver, men også om at give de unge en god start på voksenlivet. Flere forældre vælger nu at give gaver, der har værdi på den lange bane, som investeringer eller opsparing. Det er en interessant tendens, der kan være med til at lære de unge om økonomisk ansvar tidligt i livet.”
Anne Juel Jørgensen understreger, at der er fordele og ulemper ved både pengegaver og alternative gaver.
Fordele ved kontanter i konfirmationsgave:
- Giver konfirmanden frihed til selv at vælge
- Kan bruges på en drøm eller en større investering
- Lærer de unge at administrere en større sum penge
Ulemper ved kontanter:
- Risiko for, at pengene hurtigt bliver brugt på forbrug frem for opsparing
- Ingen langsigtet værdi, hvis de ikke bliver investeret eller sparet op
Forældre, der ønsker at give en investering i stedet for kontanter, kan overveje en investeringskonto, der kan vokse i takt med barnet. Det er en mulighed for at give en gave, der kan følge konfirmanden ind i voksenlivet og give en tidlig forståelse for langsigtet økonomi.
Hvad betyder udviklingen for konfirmanderne?
Tendensen rejser spørgsmålet om, hvordan unge bedst lærer at håndtere penge, når de går fra barn til ung voksen. Om det er en god idé at skifte den traditionelle pengegave ud, afhænger af den enkelte konfirmand, mener Anne Juel Jørgensen: “For nogle unge er en pengegave et vigtigt første skridt i at lære at administrere en større sum penge. Men hvis pengene risikerer at blive brugt hurtigt uden omtanke, kan en mere langsigtet løsning som investeringer eller opsparing være et bedre valg.” Hun anbefaler, at forældre overvejer følgende, inden de beslutter sig for konfirmationsgaven:
- Hvilken type gave vil have mest værdi for mit barn?
- Kan en kombination af en pengegave og en investering give den bedste balance?
- Hvordan kan vi bruge konfirmationen som en anledning til at tale om penge og økonomi?
Ifølge Anne Juel Jørgensen er det vigtigste, at forældre taler med deres børn om økonomi – uanset hvilken gave de vælger.
“Uanset om man giver kontanter, en investering eller en oplevelse, er det vigtigt at tage snakken med sit barn om værdien af penge. Hvad betyder det at spare op? Hvordan kan man få sine penge til at arbejde for sig? De spørgsmål er mindst lige så vigtige som selve gaven.”
Undersøgelsen viser, at 23 procent af forældrene ikke har en holdning til, hvad deres barn skal bruge pengegaverne på. Hvis konfirmationen skal være en anledning til at lære om økonomi, er det oplagt at tage en snak om, hvad pengene betyder, og hvordan de kan bruges klogt.