Reklame/ I skinnende sol, med både hund og børn, drog redaktionen på besøg i en af Danmarks mest populære parker, nemlig Legoland i Billund.
Da vi ankom til parken, blev vi straks mødt af de smukkeste grønne områder med fine blomster og mange hyggelige stier. Det var nemt at finde en parkeringsplads tæt på indgangen, og allerede fra start kunne man mærke den gode stemning, som gør Legoland til noget helt særligt.


Vi begyndte dagen med at udforske de imponerende LEGO-modeller af byer, havne, lufthavne og kendte vartegn fra hele verden. Vi gik rundt mellem de mange detaljerede bygninger, hvor vi blandt andet beundrede Frihedsgudinden og andre internationale seværdigheder. Hver model var bygget med en utrolig præcision, og man kunne bruge lang tid på at opdage små sjove detaljer. Vi havde håbet på at se kongeskibet blandt modellerne, men det var endnu ikke ankommet. Derfor har vi allerede nu en god grund til at besøge parken igen en anden gang. Det mest imponerende syn for os på dette besøg, var den kæmpestore LEGO Ferrari i realistisk størrelse. Det er fascinerende at se, hvordan millioner af Legoklodser kan forvandles til biler, bygninger og figurer, som næsten ser ægte ud.
Legoland for både små og store mennesker – og hunde
Noget af det, der gør Legoland særligt, er, at der virkelig er noget for alle aldre. Tæt ved indgangen ligger der et legeland og flere aktivitetsområder for de mindste børn, hvor de kan lege og udforske i deres eget tempo. De større børn og voksne kan nyde synet af de mange imponerende byggeprojekter og prøve nogle af de mange forlystelser. I Legoland findes også en 3D-biograf, hvor filmene bliver ekstra levende med flotte effekter.
Vi prøvede mange af forlystelserne i løbet af dagen, men den absolut sjoveste var Polarekspressen. Til sidst – helt oppe i toppen af rutsjebanen – ser man en kort filmsekvens, hvor en mand flækker store isflager. Da isen bryder sammen, følger et vildt frit fald, som gav et ordentligt sug i maven og masser af grin. Vi prøvede også den nye forlystelse Minifigure Speedway, hvor to vogne kører side om side i et hæsblæsende kapløb gennem sving og bakker, og hvor det var spændende at se, hvilken vogn der førte undervejs, og om vi var vindere af ræset. At det var en konkurrence imellem de to vogne, gjorde bare oplevelsen endnu sjovere.
Selv vores lille hund nød dagen. Hun var med rundt i parken og mødte flere andre hunde på turen. De brede stier og mange grønne områder gjorde det nemt at komme rundt. Her kunne vi tage små pauser undervejs på en af de mange bænke i de grønne områder. Her forkælede vi ungerne med nogle lækre churros, og planlagde resten af turen rundt. Da det senere blev tid til aftensmad, valgte vi at prøve den mexicanske restaurant, som overraskede positivt med autentiske smage i virkeligt hyggelige omgivelser.


Lego-souvenirs med hjem
Når man besøger Legoland, er det næsten umuligt at undgå de mange spændende butikker man møder på turen rundt i parken. Her er et stort og godt udvalg af LEGO-sæt, figurer og merchandise, som passer til de områder og attraktioner, man netop har oplevet. Ved udgangen kunne vi slet ikke lade være med at gå en tur ind i den enorme LEGO-butik, der havde det største udvalg, man kan forestille sig. Her kan både samlere og børn finde nye favoritter. Vores Elias havde på forhånd håbet på at finde en særlig LEGO-figur, og heldigvis lykkedes det. Han fik sin Ronaldo LEGO-figur med hjem, som et dejligt minde om dagen.
Afslutningen på en god dag i Legoland
En af fordelene ved Legoland er også beliggenheden i Billund. Parken ligger tæt på Lalandia, hvilket gør det muligt at kombinere de to oplevelser på samme ferie. På den måde kan man både få fart over feltet i Legoland og nyde vandland, aktiviteter og afslapning i Lalandia.
Da dagen var slut, var vi enige om, at Legoland Billund er meget mere end en almindelig forlystelsespark. Det er et sted, hvor kreativitet, fantasi og oplevelser kombineres af de imponerende LEGO-byggerier, de sjove forlystelser, de flotte omgivelser og de mange aktiviteter for hele familien, gjorde vores besøg til en oplevelse vi husker længe. Vi kørte hjem trætte, glade og fulde af gode minder – og allerede med lyst til at komme tilbage igen.


Om Legoland:
Legoland er i konstant udvikling, så uanset om I har været der før, er der med garanti altid noget nyt at I kan opleve i den imponerende park. Og hvis I endnu ikke har været på besøg i Legoland, så har I noget at glæde jer til. Den første Legoland-park blev åbnet tilbage i 1968, og bliver besøgt af tusindvis af gæster både her fra lille Danmark, men det er også en af vores største turistattraktioner, og det er ikke uden grund. Her er masser at gå på opdagelse i. Legoland er nok mest kendt for sine imponerende LEGO-modeller i de smukke omgivelser, men der er også mange sjove forlystelser for både børn og voksne. Du kan læse mere om Legoland lige her: www.Legoland.dk
Du kan læse om flere oplevelser for hele familien lige her: Oplevelser for familier
