Vi har testet ismaskiner

Reklame/ Fire heldige familier, har fået lov til at teste to lækre maskiner: F&B Freezemix til hjemmelavet is og en lækker F&B Softice & Slushice-maskine, begge i samarbejde med Elgiganten.

Hjemmelavede desserter – nemt og hurtigt

Fælles for familiernes feedback var, at ismaskinerne giver en helt særlig form for hygge med børnene. For når de får lov til at være med i køkkenet – måle op, vælge smage og se magien ske – bliver desserten til en aktivitet, som hele familien kan samles om. Her handler det ikke kun om at få noget koldt og sødt i glasset, men om at skabe de magiske øjeblikke sammen som familie.

Hver familie har oplevet på deres egen måde, hvordan maskinerne gør både hverdag og weekend lidt sjovere – uanset om det var en hyggelig fredag aften foran fjernsynet, en fødselsdag med venner, et par timer med mødre gruppen eller en spontan idé på en helt almindelig hverdag. Fælles for dem alle er begejstringen for, hvor let det er at lave hjemmelavet dessert, der både smager og føles som en lille fest.

Læs med her og hør hvad familierne synes om vejledning, brug, hastighed, rengøring, og ikke mindst de færdige resultater med de lækre maskiner:

Til søndagshygge og hverdagsforkælelse

Da vi fik F&B Freezemix ismaskinen hjem, var vi virkelig spændte, og vi blev bestemt ikke skuffede. Allerede første forsøg blev til en astronaut-is med Faxe Kondi, solbærsaft og Spunk vingummier, og den smagte helt fantastisk, fortæller Marie-Louise Christensen.

Maskinen overraskede os positivt lige fra starten, den var mindre og lettere at gå til end forventet, og opsætningen var så enkel, at vi var i gang på ingen tid. Min datter Leonora syntes, det var helt magisk at hælde ingredienserne i og dreje på håndtaget, mens hun fulgte med i, hvordan saften langsomt forvandlede sig til is. For hende var det sjoveste klart, at hun kunne lave sin egen smag og pynte den bagefter, og hun var så stolt over resultatet.

Vi kommer helt sikkert til at bruge maskinen både til søndagshygge og som lille hverdagsforkælelse, og vi er sikre på, at den også vil blive et kæmpe hit til børnefødselsdage eller når vi har gæster. Smagen og konsistensen overraskede os virkelig. Den var frisk, lækker og ”en helt rigtig is”, og astronaut-isen er allerede blevet en favorit.

Noget af det, vi sætter mest pris på, er hvor nem rengøringen er. Det gør, at man får lyst til at tage maskinen frem igen og igen. For os føles det som en lille luksus at kunne lave is derhjemme, og samtidig giver det en hyggelig stund sammen som familie, hvor vi kan grine, eksperimentere og dele resultatet bagefter. Hvis vi skal beskrive oplevelsen med tre ord, må det være: sjov, hyggelig og lækker, og Leonora ville nok også nævne kold.

Overraskende hurtigt at lave hjemmelavet is

Vi fik tilsendt en F&B Freezemix ismaskine, og da vi først lige havde fanget fidusen, gik det fint. Vi lavede en Bastogne is på programmet icecream og det tog i alt 2 minutter, før vi havde lækker is klar til fryseren, fortæller Olivia Alsted.

Det var overraskende hurtigt og krævede ingen re-spin. Ismaskinen har fastmonteret låg hvor kniven/bladene sidder i, og det gav en del svineri da vi løftede låget op og trak is-bøtten ud. Alt isen der sad i låget, væltede ud over det hele. Men vi lærte hurtigt, at man lige skal sørge for at afmontere hele den del, før man tager isen ud hvis man vil slippe for unødvendig rengøring. Rengøringen af maskinen er til gengæld absolut intet problem. Det er nemt og ligetil, og bøtten kan gå i opvaskemaskinen

Vi lavede is sammen alle fire, hvor børnene blev guidet af os voksne, og forventningen var stor. Resultatet af deres ansigter da de smagte, sagde det hele. Det er en rigtig hyggelig aktivitet for hele familien at lave is sammen, og ikke mindst at smage på det bagefter. Vi havde fået anbefalet at bruge Karolines vaniljecreme som is base, da den indeholder noget stabilisator, så man undgår iskrystaller. Og det må man sige virkede upåklageligt. Den sad lige i skabet i første forsøg. Cremet og fløjlsblød. Nærmest 1:1 med en MC Flurry. SÅ lækkert.

Sjovt for børnene at være med til at lave is selv

Da vi modtog F&B Softice & Slushice-maskinen blev det til et helt fint weekend-projekt, at finde ud af hvad vi skulle prøve at lave først, og hvordan det skulle laves. Vi har hver vores yndlingssodavand ift. slushice, og alle er blevet prøvet af, plus lidt ekstra. Softice er der også røget nogle liter af, vi har dog endnu ikke eksperimenteret så meget med det, da vi alle er vilde med vaniljesmagen, fortæller Camilla Porse.

Det overraskede mig lidt, hvor hurtigt både softice og slushice er klar, og hvor gode opskrifter der er med i kassen, og så er den jo bare så nem at håndtere. Børnene havde glædet sig til vi skulle teste ismaskinen, og det var sjovt for dem, at være med til at få sat projekter i gang, og følge med i hvordan det tyknede. Det at vi nu kan lave det selv, synes de er megafedt. Jeg synes at det fedt, at man selv kan lege med smags- og farvevarianter, og børnene vil gerne have venner med hjem til is HELE tiden nu.

Indtil videre har vi mest brugt den til weekendhygge med børnene og deres venner, samt lidt hverdagsforkælelse bare fordi vi nu kan. Hvilket vil sige at vi har fået Softice til dessert, lavet slushice til vores børn og deres venner, og slushice drinks til en stille date-night, og det har været helt fantastisk. Dog ville vi ønske at kapaciteten var lidt større. 0,75L forsvinder hurtigt herhjemme. Heldigvis laver den hurtigt en ny portion, så vi skal ikke vente længe

Nem i brug

Ved første øjekast lignede den lige præcis sådan en helt ægte softice maskine, som man ser i butikkerne og den var ikke så stor som jeg havde forventet – hvilket var positivt. Den var supernem at sætte til, og der var ikke en masse tingel tangel der skulle sættes på og gøres klar, fortæller Jane Østergaard.

F&B Softice & Slushice-maskinen fungerer ved at man hælder væske i foroven, og indstiller på program og efter mængden der er kommet i. Det var supernemt at finde ud af. Vi har brugt den i hverdagene, til weekendhygge og vi har prøvet at lave både slushice og softice. Vi har haft den med i sommerhus og med til mødre gruppe, hvilket var helt genialt. Børnene synes helt klart, at det sjoveste var at være med til at fylde den, og når det så skulle tankes op og i glas eller kræmmerhus. Rengøringen sprang de pænt over, og det er endda så nemt, med maskinens eget rengøringsprogram.

Det der overraskede mig mest ved den, rent faktisk er så nem at bruge og nem at gøre ren. Alle plastikdelene kan gå i opvaskemaskinen, og den er meget hurtigere til at lave is end man regner med. Det tager under en halv time at lave slushice.

De to maskiner familierne fik lov at afprøve var:

Du kan læse meget mere om begge ismaskiner på Elgigantens hjemmeside lige her: www.elgiganten.dk