Vi har testet det nye kortspil dnup, hvor en runde kun tager 15 minutter, og hvor der på kort tid bliver plads til både grin, spænding, drillerier og hyggeligt samvær.
Reklame/ Når hverdagen fyldes af arbejde, skole, fritidsaktiviteter, lektier, indkøb, madlavning og alt det andet, der skal nås, kan det være en kunst at finde tid til en hyggestund som familie. Men der er bare noget særligt ved at spille spil sammen. Telefonerne bliver lagt væk, man samles om det samme, og der opstår hurtigt både grin, drillerier og små øjeblikke, man husker bagefter. Og det behøver faktisk ikke altid at tage flere timer at skabe den slags familietid, hvis bare man spiller spil der ikke behøver at vare helt så længe. Derfor blev vi ret nysgerrige, da vi fik mulighed for at prøve det nye kortspil dnup. Ifølge reglerne tager en runde nemlig kun omkring 15 minutter, og hvis det passer, er det jo lige til at klemme ind mellem aftensmad, madpakker og sengetid, ikk?.
Vi inviterede derfor fire familier til at finde kortene frem og prøve det nye kortspil dnup, og vi var spændte på deres tilbagemeldinger, som du kan læse lige her:
Uforudsigeligt på den sjove måde
Vi forældre har spillet det nye kortspil dnup med Storm på 7 år og Vilja på 9 år i sommerferien. Normalt spiller vi spil i weekenden, når vi skal hygge om eftermiddagen eller rigtig meget i ferierne, og det elsker vi alle sammen, fortæller Sanne Døj.
Vores første indtryk af dnup var, at det var et megalækkert og farverigt udtryk. De flotte og klare farver gør det megaindbydende. Til at starte med spillede vi med åbne kort på bordet, så vi sammen kunne lære reglerne i det nye spil. Den der fangede spillet først, var Storm på 7 år og han vandt de første mange runder, men vi andre kom lynhurtigt efter det og spillede hurtigt ligeværdigt mod hinanden. Vi elsker at spille spil sammen, og vi er virkelig konkurrencemindede herhjemme, så det var megasjovt at udfordre hinanden. Med de specielle regler i dnup, gør det faktisk, at ingen rigtigt kan forudsige spillet, og det hele kan hurtigt vende rundt, hvilket gør det ekstra sjovt.
Dnup har den perfekte spilletid. En runde tager kun ca. 15 minutter, hvilket er perfekt til en hurtig omgang efter aftensmaden, men det er også så lille en pakke, at det den er nem at have med alle steder. Det fylder intet i tasken, når vi f.eks. skal ud at spise. Dnup er sjovt, uforudsigeligt – på den sjove måde, hurtigt at spille og lavet i et lækkert design. Storm og jeg er familiens største spillefugle, og vi kommer helt sikkert til at tage det med på ferier igen.
Det er nemt at have med, og så er det et sjovt og anderledes spil
Vi er alle vilde med at spille spil herhjemme, og jeg synes at det giver tid sammen på en anden måde med kvalitetstid og hygge. Vi spiller ofte flere gange i løbet af ugen, det kan være alt fra kort til forskellige brætspil, fortæller Sanne.
Vi så den video man kan komme til, ved at scanne QR koden på reglerne, og efter at have set den og læst reglerne igen, startede vi med at spille kortspillet dnup, med reglerne ved siden af, og vores søn Noah på 7 år fangede spillet allerede i første runde. Han synes det var sjovt, men også lidt svært til at starte med, men alt nyt er jo lidt svært.
Det er ret sjovt, at spillet ændrer sig lige pludseligt, og at man kan sidde med få kort på hånden, og så være nødt til at tage nogle op eller vende hele sin hånd. Det er nok det bedste ved spillet, at det er uforudsigeligt. Jeg tror det er meget forskelligt fra runde til runde hvem der er den bedste til dnup herhjemme, det afhænger lidt af hvilke kort man får på hånden, og så er der selvfølgelig også en smule taktik i hvilke træk man laver ved ens tur. Det er helt klart et spil vi godt kunne finde på at tage med på tur. Det er nemt at have med, og så er det sjovt og anderledes.
Et sjovt tvist, at kortene skal vendes undervejs
Vi spiller rigtig meget med vores børn på 11, 14 og 18 år. De er nemme at lokke til et spil, og faktisk er det ofte børnenes idé når vi spiller. Vi spiller især brætspil, kort og quiz, og vi kan rigtigt godt lide hurtige spil i hverdagen, fortæller Nanna.
Det er en god ide med det tvist, at kortene skal vendes undervejs, og vi synes at det er fedt med et nyt kortspil. Der er en god længde på spillet, og det er rart at en runde kun tager et kvarters tid, især i vores travle hverdag. At lære et nyt spil kan være svært i starten, men hvis de voksne sætter sig ind i reglerne først, så bliver det nemmere at forklare til børnene.

Skal vi spille et spil?
I mange familier kan være det en udfordring bare at finde et tidspunkt, hvor alle har tid – og lyst – til at være med. Måske er det derfor, de hurtige spil kan noget særligt. Spil, hvor man hurtigt kan komme i gang, og hvor en enkelt runde ikke behøver at tage hele aftenen. For nogle gange har man måske ikke brug for flere timer omkring spillebordet. Måske har man bare brug for 15 gode minutter sammen.
Om kortspillet dnup
Spillet er for børn fra omkring 8 år og voksne, og en runde tager cirka 15 minutter. Målet lyder umiddelbart enkelt: Du skal være den første spiller, der kommer af med alle dine kort. Men der er selvfølgelig et tvist: når et af dine kort bliver slået, vender kortet tilbage på hånden.
Inden det sker, ændrer verden sig imidlertid, fordi kortene skal vendes om, og dermed ændrer spillet sig undervejs. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan læne sig tilbage og regne med, at den strategi, man begyndte med, holder hele vejen til mål. Og det er netop det tvist vores testfamilier synes bedst om ved dnup – at det er uforudsigeligt, hvilket gør det endnu sjovere at spille.
Du kan se mere om spillet og finde det lige her: www.proshop.dk
Et kortspil kræver ikke opladning eller internetforbindelse. Til gengæld kræver det, at vi kigger op, følger med og reagerer på hinanden.
Du kan finde flere gode historier fra vores testfamilier lige her: Børn & Fritid tester
