Test af børnehave- og skoletasker

De fleste dage i et barns liv, starter hverdagen med små skridt mod børnehave og skole, og her er det vigtigt, at tasken sidder godt på barnets ryg og ikke belaster den lille rygsøjle.

Reklame/ En taske skal passe på ryggen og skal give god støtte på skuldrene, via de forskellige stropper som kan spændes ind eller ud, alt efter barnets figur. Derfor har vi har ladet fire børn afprøve nogle fine børnehave- og skoletasker fra Beckmann, hvor både design og komfort er i fokus.

Tilbagemeldingerne var stort set ens. Børnene havde været glade for hvor lette og behagelige taskerne var at have på, og forældrene beskrev så fint, at de justerbare stropper og den gode pasform gjorde det nemt at bære både skolebøger, madpakker, drikkedunke, skiftetøj og små skatte uden besvær. Og som vi jo kender børn bedst, er det tydeligt, at taskerne skal være flotte i både farver og detaljer, så de vil bruge dem dag efter dag, og vise dem frem for vennerne.

Sjove rygsække til både leg, børnehave og udflugter

– Min datter Leonoras nye børnehavetaske lever virkelig op til behovene i en travl hverdag, hvor hun nu selv kan pakke og finde sine ting, ligesom hun selv kan tage tasken på uden hjælp, fortæller mor Marie Louise.

Det er tydeligt at Beckmann har designet den med fokus på, at børn selv kan håndtere den. Lynlåse og rum er nemme at åbne og lukke, og det er med til at understøtte barnets selvstændighed i hverdagen. Jeg kan se at Leonora vokser næsten hver gang hun tager den på, efter selv at have pakket den. Tasken har en god og funktionel størrelse, der passer perfekt til børn i børnehavealderen. Der er plads til både madpakke, drikkedunk og små personlige ting, uden at tasken bliver for tung eller uoverskuelig at bære, og så er den simpelthen så fin med bamsen udenpå.

Bærestropperne sidder godt og er behagelige, så tasken er komfortabel at have på, også på vej til og fra børnehave. Samtidig synes jeg at materialet virker slidstærkt og egnet til daglig brug, hvor tasken både er med inde og ude på legepladsen. Alt i alt en praktisk, holdbar og brugervenlig børnehavetaske, der kombinerer funktionalitet med et design, som børn har lyst til at bruge og vise frem.


– Min søn er en aktiv dreng der gerne vil selv, og med denne fine haj-børnehavetaske, er det nemt for ham at åbne og lukke den og at tage den af og på, fortæller mor Marie.

Han har en stor interesse for hajer, og han synes at tasken er flot og sej med hajen på, og den er perfekt til børnehaven med plads til både madpakke, drikkedunk og skiftetøj. Som mor, er jeg glad for at tasken kan indstilles godt efter barnets størrelse, og at den sidder godt selv med tasken fyldt og med vægt på. Den kan let indstilles i både skulderstropper og ved bryst og talje, og har flere muligheder for indstilling på ryg, bryst og talje så den sidder korrekt på ryggen.

Det første jeg lagde mærke til var, at tasken er lavet i godt og slidstærkt materiale, den har nogle gode detaljer i både ergonomi og i designet. Det virker til at den kan holde til lidt af hvert i hverdagen.


Skoletasker med perfekt pasform i genanvendte materialer

Når et barn skal vælge sin nye skoletaske, er det ikke nok at den er flot, den skal også sidde rigtigt på barnets ryg, som skal kunne holde til vægten af skoletasken.

Ude i butikkerne er der mange fine skoletasker at vælge imellem, men her er det vigtigt, at holde øje med om designet af tasken passer til barnets fysik og rygsøjlens buer. Og det gør de i høj grad hos norske Beckmann, der igennem de sidste 80 år har designet og produceret skoletasker, ud fra tre vigtige principper: vægtoverføring, bevægelsesfrihed og tilpasning, og så er de endda så smarte, at børnene er vilde med designet. Det er børnene også i de to familier, der her har kigget nærmere på Beckmanns nyeste skoletaske-model: Street Bold, der er vandafvisende og som endda er lavet af genanvendte plast fra PET-flasker, så vi også er med til at passe bedre på vores miljø.

– Min datter Melanie går i 6. Klasse, og hun og går hver dag til og fra skole, så det er vigtigt med en skoletaske der sidder godt på hendes ryg, og som har forskellige rum og god rumdeling til at fordele vægten i tasken, og det har denne, fortæller mor Stine.

Tasken er lavet med gode brede stropper og et brystspænde, der gør at den let kan tilpasses Melanies figur. Den har en fast bund, der gør at den holder sin facon, og så er jeg vild med at det store rum kan åbnes helt op med lynlåse, så det bliver let og overskueligt at se hvad der er i tasken. Melanie er vild med det enkelte og moderne look, men hun synes også at den faste bund gør tasken lidt klodset. Her er jeg dog sikker på, at det er med til at passe på tingene i tasken, særligt hvis hun skal have en bærbar computer med.

Med 5 børn herhjemme, har vi haft en del forskellige rygsække og skoletasker fra Beckmann. Og én ting de alle har til fælles, er kvalitet og holdbarhed. De holder rigtig godt til skolelivet og til børnenes daglige brug hvor de bl.a. udsættes for alt slags vejr til og fra skole. Vi vil til hver en tid vælge Beckmanns skoletasker igen.


– Der kom julelys i min datters øjne, da hun pakkede sin nye skoletaske ud, og den blev taget i brug med det samme. Hun er 10 år og går i 4 klasse, og der har også været flere komplimenter på tasken fra klassekammeraterne, fortæller mor Maria.

Vi synes begge det er en rigtig lækker taske, som sidder godt på ryggen, også når den er fyldt med skolebøger. Den har polstring på både ryggen og skulderstropperne, som gør at den er behagelig at have på. Det er vigtigt for mig, at tasken sidder ordentligt, og er behagelig for hende at have på, så den passer så meget som muligt på hendes ryg. Skolebøgerne er tunge, og derfor er det vigtigt med en taske af god kvalitet, som støtter ryggen de rigtige steder, og det synes jeg helt sikkert denne taske lever op til. Den er også meget neutral i den mørkeblå farve, hvilket ofte er vigtigt for børnene, når de kommer op i de lidt større klasser.

Der er masser af plads i tasken, og det er fedt med et polstret rum til en computer eller IPad, hvis man har sådan en med. Vi kunne dog godt savne lidt et rum til madpakken, så den ikke skal være i samme rum som bøgerne, men heldigvis er der rum i siden, med plads til en drikkedunk. Det er vores første Beckmann taske, men bestemt ikke den sidste.


Om Beckmann

Beckmann har lavet skoletasker igennem de sidste 80 år, og er et af Skandinaviens førende brands inden for børne- og skoletasker, der sælges i mere end 25 lande verden over. Taskerne er bedst kendt for sin gode kombination af ergonomi og design, hvor taskerne er udviklet til at sidde godt på ryggen, fordele vægten korrekt og give børn fri bevægelighed i hverdagen.

Du kan læse meget mere om taskerne og se de mange forskellige modeller lige her: www.beckmann-norway.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *