by I næste uge fyldes skolegårdene igen med latter, hvisken, kram og måske en lille klump i maven. Efter en lang sommerferie, hvor dagene har været fyldt med sjove oplevelser og fri leg, venter en ny hverdag. For nogle børn bliver det første gang nogensinde, de træder ind i klasselokalet med skoletasken på ryggen – for andre er det et glædeligt gensyn med kammerater og velkendte rutiner.
Ferien er slut og hverdagen starter
Der er noget særligt ved den første skoledag. Skolegården summer af gensynsglæde, kram og historier fra ferien. Samtidig er der også de helt nye elever – nogle smiler stort, mens andre holder lidt ekstra fast i mors eller fars hånd.
For de nye skolebørn er dagen fyldt med alt det ukendte: nye klassekammerater, lærere, bøger og regler. For de erfarne elever handler det måske mere om at finde sin plads igen efter ferien og glæde sig til alt det, de kender – men også til nye fag, nye projekter og måske flere nye venner.
Glæde, spænding – og lidt sommerfugle i maven
Det er helt naturligt at være både spændt og lidt nervøs. Forventningens glæde er ofte blandet med usikkerheden om det, der kommer. Det gælder både for vores børn og for os forældre. Vi er mange der kan huske følelsen fra vores egen skoletid, med lugten af nye bøger, lyden af klokken der ringer ind og ud, og fornemmelsen af, at noget vigtigt begynder.
Sådan kan vi forældre hjælpe børnene godt fra start
Weekenden op til skolestart er en god anledning til at forberede både praktiske ting og følelserne omkring det nye skoleår.
Her er et par ideer:
- Tal om det, der venter. Lad barnet stille spørgsmål og fortæl om, hvordan en skoledag typisk foregår. Brug positive ord, men vær også ærlig om, at det kan føles lidt uvant i starten.
- Pak skoletasken sammen. Find bøger, penalhus og måske en ny madkasse og drikkedunk frem, så barnet føler sig klar.
- Genindfør søvnrytmen. Et par dage før skolestart kan man begynde at gå lidt tidligere i seng, så kroppen vender tilbage til hverdagsrytmen.
- Besøg skolen. Hvis det er muligt, kan en lille gåtur forbi skolen eller legepladsen gøre det hele mere trygt.
- Lav et hyggeligt ritual. Måske en særlig morgenmad på første skoledag eller et lille brev i madkassen, der minder barnet om, at du tænker på dem.
At hjælpe barnet til en tryg start handler i virkeligheden om at give dem to ting: forudsigelighed og opbakning. Jo mere de føler, de ved, hvad der venter, jo lettere er det at træde ind ad klassedøren mandag morgen.
Når klokken ringer ind i næste uge, markerer det ikke kun begyndelsen på et nyt skoleår, men også starten på nye historier, venskaber og oplevelser. For nogle bliver det et kapitel, der begynder med en forsigtig sidevending – for andre med en ivrig bladren frem.
Er mit barn skoleklar?
Der findes selvsagt ikke nogen hovedregel for, hvornår et barn er skolemodent. Derimod findes der et hav af rettesnore og fingerpeg, der kan give forældrene en fornemmelse for, om deres barn er parat til livet i skolen. Her er et par af de kompetencer barnet, ifølge de lærde, skal besidde for at kunne begå sig i skolen er:
* Selvtillid: Barnet skal tro på sig selv og formode, at det er i stand til at honorere de krav der bliver stillet.
* Nysgerrighed: Barnet skal være åbent og interesseret i det ukendte, have lyst til at udforske og finde glæde ved at lære nye ting.
* Målrettethed: Barnet skal have lyst og evne til at færdiggøre igangværende projekter samt at bede voksne om hjælp, hvis det bliver usikkert undervejs.
* Selvbeherskelse: Barnet skal kunne styre sine egne følelser og handlinger og kunne rumme andres, samt være i stand til at indgå i og fungere i større sammenhænge.
* Kommunikationsevne: Barnet skal kunne sproget således at omgivelserne forstår det. Endvidere er der en forventning om, at barnet har forståelse for en del begreber.
* Samarbejdsevne: Barnet skal udvise samarbejdsevne således, at det både formår at tydeliggøre egne idéer og lytte til andres. Der er også en forventning om, at barnet udviser en forståelse for gængse normer og regler.
Der er mange holdninger til, hvad barnet skal kunne, når det starter i skole – f.eks. binde snørebånd, kunne modtage en kollektiv besked, kunne sidde stille på stolen osv. Men det vigtigste er, at man som ansvarlige voksne fornemmer barnets nysgerrighed og lyst til det nye. Alt dette kan være utrolig svært at afgøre om ens eget barn er klar til og moden nok til at kunne håndtere, og her er det en god idé at tage en snak med barnets pædagoger i børnehaven. De har ofte en klar fornemmelse for, hvis et barn ikke er parat. Hvis et barn kommer for tidligt i skole – altså ikke er parat – vil der være forskellige måder at reagere på. Nogle bliver udadreagerende – kropsligt urolige – andre indadvendte, stille og forsagte. Under alle
omstændigheder vil det påvirke barnets selvopfattelse, og det er vigtigt, at man hurtigt griber ind