Sådan styrker vi fællesskabet i skolen

At være en del af fællesskabet i skolen betyder meget. Når man føler, at man hører til, bliver hverdagen både lettere og sjovere. Men det er ikke altid nemt – især ikke hvis man er usikker på hvordan man skal kontakte andre, eller hvis man selv har travlt med sine venner og glemmer dem, der står lidt udenfor. Jeg møder igen og igen børn og forældre der har de svært lige præcis omkring dette emne.

pige der står alene med sin bamse. Det illustrerer at hun føler sig sat udenfor fællesskabet.

Hvorfor fællesskab betyder noget

Et godt fællesskab handler ikke kun om at have nogen at tale med i frikvarteret. Det handler også om tryghed, om at kunne være sig selv og om at få mulighed for at udvikle sig. Når alle føler sig inkluderet, bliver både samarbejde, læring og stemningen i klassen bedre. Ofte vil følelsen af ensomhed eller en igangværende konflikt spærre for at kunne koncentrere sig om at tage læring ind.

Her er nogle af de ting jeg ved kan hjælpe

  • Vis interesse – spørg andre, hvordan de har det, eller hvad de laver.
  • Invitér med – også selvom du ikke kender personen så godt.
  • Lyt og vær nysgerrig – alle har noget at bidrage med.
  • Vær opmærksom – læg mærke til, hvis nogen står alene eller virker udenfor.

Dog kan det være enormt svært at være den der tager kontakten.

(Baggrunden for dette er vigtigt at undersøge hos vores børn, mener jeg.)

Det er helt normalt, at det kan føles akavet at starte en samtale eller tage initiativ. Mange andre oplever den samme usikkerhed. Her er nogle enkle måder at komme i gang på:

  1. Spørg: “Må jeg være med?” – selvom det føles enkelt, virker det ofte.
  2. Tal om noget, I har til fælles, fx et fag i skolen eller en sport/interesse/aktivitet.
  3. Giv et kompliment, fx: “Det var en god idé, du kom med i timen.”
  4. Brug små spørgsmål i stedet for lange samtaler – det gør det mere overskueligt.
  5. Husk, at de andre ret sandsynligvis også gerne vil have kontakt, selvom de ikke selv tager initiativ.

Alle i en klasse har forskellige interesser og evner. Nogle er gode til sport, andre til musik, spil, humor eller kreativitet. Når vi tør se forskelligheden som et plus, bliver fællesskabet rigere, og flere får mulighed for at bidrage.

At tage små skridt mod fællesskabet

Man behøver ikke ændre alt på én gang. Nogle gange er et enkelt hej, et smil eller en invitation nok til at starte noget, større. Fællesskab skabes i det små – i de handlinger, vi gentager hver dag.

Selvom jeg har skrevet dette relateret til børn, er det tæt på de samme tilgange vi som voksne kan bruge, når vi er usikre i fællesskaber eller mangel på samme.

Husk at:

  • Ingen skal stå alene.
  • Små handlinger kan betyde meget.
  • Du er lige så god som alle andre til at være den der siger/gør noget.
  • At turde tage initiativ er første skridt.

Legegrupper i de mindste klasser

På mange skoler, opretter lærerne eller forældrene de såkaldte legegrupper, hvor børnene på skift kommer hjem og leger hos hinanden i mindre hold. Det gør ofte en masse godt for fællesskabet at man har været på besøg hjemme hos sine klassekammerater. Børnene kommer tættere på de andre børn, når de har set deres hjem, da det er en personlig sfære. Den tæthedsfølelse er også god, når børnene er tilbage på skolen og skal arbejde sammen. Alle føler de kender alle lidt bedre.

Husk den vigtige søvn

For at kunne koncentrere sig igennem en hel skoledag, og have energi til at møde nye venner, er det vigtigt at barnet får dækket sit søvnbehov. Derfor er det en god idé at I får tilpasset skolebarnets sengetid efter mødetiden i skolen, så barnet er veloplagt og udsovet, når det skal i skole. Så her er det vigtigt, for barnets velbefindende, at I som forældre sætter grænserne. Det er individuelt hvor meget søvn et barn har brug for, og det ændrer sig gennem alderen, men som oftest har et skolebarn behov for 10 timer i døgnet.

Du kan læse mere om skolebørn lige her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *