Reklame/ Vi har fået lov at teste gryder og pander fra GreenPan, som er udviklet uden den traditionelle teflonbelægning, men som er fremstillet med virksomhedens helt egen PFAS-fri, keramiske non-stick belægning, Thermolon™.
Hjemme hos os har vi en søn der forsøger at opdrage sine forældre til at leve sundere og til at undgå mikroplast, forarbejdet mad og PFAS – og så er han særligt hysterisk omkring Teflon på vores pander, som jo er dem, vi bruger til at tilberede vores måltider. Så da vi fik mulighed for at afprøve gryder og pander fra GreenPan, blev han simpelthen så glad. For med GreenPans egen keramiske non-stick belægning, Thermolon™ kan vi lave mad med ro i maven (og i ørerne) uden at skulle bekymre os om skadelige stoffer.

Smukke pander og gryder
GreenPans forretningssucces begyndte for næsten 20 år siden, da to barndomsvenner og iværksættere fra Belgien fik idéen om at udvikle et PFAS-frit alternativ til traditionelt non-stick køkkenudstyr. De var blandt de første i verden til at udvikle køkkenudstyr helt uden PFAS, og det førte til den såkaldte Thermolon™ non-stick belægning, som er baseret på naturlige materialer som fx derivater af sand.
I USA blev 100.000 gryder og pander med Thermolon-belægning solgt på blot fire timer under lanceringen på Home Shopping Network (HSN), hvilket markerede starten på GreenPan-universet, som i dag er en del af den globale koncern The Cookware Company.
Det forstås til fulde, når man har prøvet at have deres gryder og pander imellem hænderne. De fungerer fantastisk, og så er det pænt i ethvert køkken. Serien fås i flere fine pastelfarver, men vi synes, at farven SkyBlue er den flotteste. Den giver et friskt og moderne udtryk i vores køkken, og de guldtonede håndtag i rustfrit stål klæder dem så godt. Men det er ikke bare smukt – det er også praktisk. Belægningen fungerer virkelig godt, og vi behøver sjældent at bruge olie eller smør til stegning, selv spejlæg glider af panden uden problemer. Men behøver ikke særligt høj varme, da gryder og pander varmer hurtigt og jævnt op.
Til flere generationer
I vores familie har vi prøvet lidt af hvert gennem tiden, når det kommer til køkkenudstyr – men sjældent har vi været så begejstrede, som da vi prøvede GreenPan Padova grydesættet. Det er ikke bare pænt at se på – det fungerer fremragende i hverdagen. Og det bedste af det hele er, at vores 20-årige søn er mindst lige så vild med det som os, imens det værste er, at han forventer, at vi giver ham lov til at tage det med sig, når han flytter hjemmefra indenfor den nærmeste fremtid…

Om Greenpan – The Cookware Company
The Cookware Company, som har udviklet og forhandler GreenPan, er den eneste producent i verden med sin egen PFAS-fri keramiske non-stick belægningsformel. Virksomheden har hovedsæde i Belgien og er privatejet.
Du kan læse mere om Greenpan på: www.greenpan.dk
Om PFAS
PFAS-stofferne bliver af og til kaldt evighedsstoffer, fordi de er svære at nedbryde. Stofferne ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.
PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne har været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning.
Fra 2011 blev det forbudt at bruge brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen. Fra 2020 blev det også forbudt at tilsætte stofferne til madindpakning. Forskellige PFAS-forbindelser anvendes stadig i en lang række produkter. Men man arbejder på at få alle PFAS-stoffer forbudt i EU.
Læs mere om PFAS på www.sst.dk