Kan dit barn klokken?

Sådan hjælper du dit barn med at forstå både visere og digitale tal

Reklame/ Engang var de analoge ure med den store og den lille viser, for mange børn, den naturlige vej til at lære at kunne klokken. I dag møder børn tiden overalt på digitale skærme. Men hvor mange børn, kan egentligt klokken på et klassisk ud ur med visere? Og hvordan hjælper vi dem bedst med at forstå både tidsbegreber, klokken og at kunne aflæse både analogt og digitalt?  

Vi var nysgerrige, så vi har ladet to familier sætte ekstra fokus på tid og klokken i hverdagen, med analoge Hot Shot armbåndsure og vægure fra Dana Ure, som hele familien kan kigge på sammen.

Hvad er klokken?

Et helt enkelt spørgsmål, som de fleste voksne kan svare på med et hurtigt blik på uret. Men for et barn, der er ved at lære klokken, gemmer der sig en hel del mere bag svaret. Den lille viser fortæller én ting, den store noget andet. En time består af 60 minutter, et kvarter er 15, og når den store viser står på 6, siger vi pludselig “halv” efterfulgt af den time, vi endnu ikke er nået til. Set med et barns øjne, er det egentlig ikke så mærkeligt, hvis det tager lidt tid at få styr på.

Mange af os voksne, lærte klokken at kende via et analogt ur. Vi lærte at følge viserne rundt på urskiven, og vi fik efterhånden en fornemmelse for, hvordan fem minutter, et kvarter og en halv time så ud på uret. Men i dag vokser børn op i en anderledes digital virkelighed, hvor klokken står skrevet med digitale tal på deres telefon, tablet og på computeren. Klokken er 14.30, og ikke halv tre som mange ville sige. Vores børns generation behøver ikke først at afkode, hvor den store og den lille viser står. Men det betyder ikke, at det analoge ur har mistet sin betydning. Tværtimod kan der være god grund til at hjælpe børn med at forstå begge måder at aflæse tiden på.

Fra 14.30 til “halv tre”

At kunne klokken, handler nemlig om mere, end at kunne aflæse fire tal på en skærm. Når børn lærer det analoge ur at kende, skal de samtidig begynde at forstå, hvordan tiden hænger sammen. At 60 minutter udgør en time. At 15 minutter er et kvarter. Og at viserne bevæger sig rundt på urskiven, i takt med at tiden går.

Det digitale ur giver til gengæld børnene en anden måde at aflæse tiden præcist på, og de vil med garanti møde begge dele i hverdagen. Derfor kan det give god mening at øve de to formater sideløbende. Hvad betyder 15.30 på det digitale ur? Hvor står viserne så på det analoge? Og hvorfor siger vi egentlig “halv tre”? Jo bedre børnene bliver til at koble de to måder at vise tiden på, desto lettere kan det blive at navigere mellem dem.

Gør tiden til en del af hverdagen

At lære klokken behøver ikke kun foregå som en øvelse hjemme ved køkkenbordet. Tværtimod er der masser af muligheder for at tale om tid og klokken i løbet af en helt almindelig dag.

“Vi skal ud ad døren klokken otte.”

“Der er et kvarter, til vi skal spise.”

“Du kan lege i ti minutter mere.”

Her kan et analogt ur være en god anledning til at stoppe op sammen og kigge på viserne. Hvor står den store viser? Hvor langt skal den bevæge sig, før der er gået et kvarter? Og hvordan ser klokken halv seks egentlig ud? Når barnet samtidig har sit eget ur på håndleddet, kan tiden følge med ind på værelset, i skolen og hjem til venner. Barnet kan sammenligne sit eget ur med væguret derhjemme, og kan måske selv begynde at holde øje med, hvornår det er tid til at gå i skole, tage til fritidsaktiviteter eller gøre sig klar til sengetid, og på den måde, bliver klokken ikke bare noget, barnet skal lære, men noget, man rent faktisk kan bruge til noget.

To familier gik på opdagelse i tiden

Vi var nysgerrige på, hvordan børn egentlig forholder sig til klokken i dag, og på hvordan vi som forældre kan hjælpe dem med at forstå både den analoge og den digitale måde at vise tiden på.

Derfor har vi inviteret to familier til at sætte ekstra fokus på tid og klokkeslæt i hverdagen. Børnene har fået deres egne Hot Shot-armbåndsure fra Dana Ure, og familierne har samtidig fået et fint vægur, som de sammen kan kigge på derhjemme. Tanken er at gøre tiden mere synlig og konkret. For måske er det lettere at forstå, hvad “om ti minutter” betyder, når man sammen kan følge den store viser bevæge sig på væguret, og bagefter selv holde øje med tiden på sit eget ur.

Vi har spurgt familierne, om børnene er mest fortrolige med det digitale eller det analoge ur. Hvordan de bruger væguret og armbåndsuret i hverdagen, og om det at have sit eget ur har gjort børnene mere nysgerrige på tid, og alt dette, og meget mere, kan du læse med om lige her:

Det har gjort læringen mere overskuelig

Inden vi modtog Hot Shot urene, havde min datter Chloé på 8 år, et nogenlunde godt begreb om tid og dagens rutiner, men hun kunne ikke som sådan aflæse klokken. Hun vidste f.eks. at hun havde fri kl. 1 (kalder hun det), dvs. kl. 13, og at jeg indimellem havde mulighed for at hente hende kort tid efter. Hun kendte tidspunkterne uden at kunne aflæse det på et ur, f.eks. “jeg har fri efter 5. lektion, der er kl. 1”, fortæller Maria.

Efter to uger med både væg- og armbåndsur oplever vi allerede en større interesse for klokken. Særligt væguret har været en stor hjælp. Vi har det liggende på spisebordet i køkkenet, hvor vi sidder sammen flere gange om dagen. Herved er det synligt og er blevet en naturlig del af hverdagen. Det har givet anledning til mange små snakke om tid. F.eks. “hvad er klokken nu?” eller “hvor lang tid er der til, at vi skal afsted?” Det analoge vægur gør det klart lettere at forklare forskellen på timer, minutter og sekunder. Når vi har talt om klokken på væguret, har Chloé efterfølgende forsøgt sig med armbåndsuret. Jeg tænker, at det har gjort læringen mere overskuelig.

Noget af det, der har overrasket os mest er, hvor hurtigt Chloés nysgerrighed for klokken er vokset. Hun spørger oftere hvad klokken er, og forsøger også selv at aflæse urene. Hun mestrer ikke aflæsningen helt endnu, men vi kan tydeligt mærke, at hun er blevet mere bevidst om tid og har fået mod på at lære mere. Et råd til andre forældre kunne være at gøre læringen til en naturlig del af hverdagen. Når barnet møder klokken i små, konkrete situationer flere gange dagligt, bliver det både sjovere og mere meningsfuldt, end at sætte sig ned og “øve klokken”. Det er i hvert fald vores erfaring.

Det giver et bedre visuelt billede

Vi har altid arbejdet med at lære vores datter Naya på 7 år klokken på et digitalt ur, så et analogt ur var en helt ny oplevelse for Naya. Hun forstår konceptet i klokken, men det kan stadig være udfordrende hvis man siger klokken på forskellige måder, fortæller Jeanette.

Jeg selv havde et analogt ur da jeg var barn, men i dag, hvor alt efterhånden er blevet digitaliseret, er det anderledes. Herhjemme har vi har både et analogt vægur og flere digitale ure i huset, på f.eks. vores iPad, armbåndsure og på vores telefoner. Naya blev rigtig glad for sit nye Hot Shot ur, og vi arbejder dagligt med klokken, blandt andet ved f.eks. skærmtid, godnat tidspunkt, når hun vågner osv., og termen i både sekunder og minutter er det sværeste for hende at fange.

Nayas nye Hot Shot ur hjælper en del i forhold til at hun skal lære begrebet om tid, da det visuelt giver hende et bedre billede. Og så synes jeg at designet er perfekt til hendes lille børnehåndled. Størrelsen og remmens tykkelse er rigtig god og urskiven har en god størrelse, og hun er selv rigtigt glad for sit nye ur, og er blevet meget mere interesseret i klokken og tid. F.eks. ved skærmtid, er Naya opmærksom på hvornår der skal slukkes. Hun har sit værelse på vores 1 sal, og når hun står op om morgenen, er hun selv begyndt at sige hvad klokken er når hun vågner. Det er tydeligt at mærke at klokken er blevet mere spændende.

Vi har hængt det store analoge vægur op i vores stue, og vi bruger aktivt væguret dagligt, hvor v f.eks. sammenligner tiden på væguret med Nayas eget armbåndsur, og det giver nogle gange nogle spontane samtaler om klokken og tid. Og det har egentligt overrasket mig, hvor svært det er at lære klokken analogt, når man er vant til at se klokken på digitale enheder. Så hvis jeg skal give et godt råd til andre forældre der vil lære deres børn klokken, så burde de starte med et analogt ur.

Analogt eller digitalt?

Måske behøver vi slet ikke vælge mellem det analoge og det digitale ur. For børn vokser op i en verden, hvor de kommer til at møde begge dele. Det digitale ur er en naturlig del af deres hverdag, mens det analoge ur er med til at gøre timer og minutter synlige på en anden måde. Det vigtigste er måske at gøre tiden mere konkret og relevant for barnet. Og det gør det måske nemmere i hverdagen, hvis barnet har sit eget armbåndsur. Så kan de bedre se, hvornår skoledagen begynder. De ved hvor lang tid der er til deres aftaler og planer, og de forstår måske bedre, hvad mor eller far mener, når de siger, at man skal være klar om ti minutter.

Et vægur derhjemme kan give anledning til at kigge på tiden sammen, mens barnets eget armbåndsur lader tiden følge med ud i verden. For når børn først begynder at forstå tiden, handler det om mere end at kunne svare på spørgsmålet: “Hvad er klokken?” Det handler også om langsomt at få en fornemmelse for sin egen tid, og måske opleve den lille stolthed, der ligger i selv at kunne kigge på sit ur og sige: “Jeg ved godt, hvad klokken er.”

Hvis du er nysgerrig på nogle af de andre produkter og oplevelser vores testfamilier har prøvet, så kan du finde meget mere lige her: Børn & Fritid tester