Dansk sommer smager af kammerjunkere fra Karen Volf

Reklame/ Når solen skinner, jordbærrene kommer frem, og koldskålen finder vej til køledisken, er der én ting, som samler generationer af danskere: kammerjunkere. I årtier har Karen Volf været en fast del af danskernes sommertraditioner og været med til at sætte den sprøde standard for, hvordan den perfekte skål koldskål skal nydes.

Vi har testet kammerjunkere

Der er få ting, der smager mere af dansk sommer end iskold koldskål og sprøde kammerjunkere, men ét spørgsmål deler stadig vandene i de danske hjem: Skal kammerjunkerne knuses eller knases hele?

Næsten uanset hvor mange man stiller det spørgsmål, så er svarene forskellige. Der findes nemlig mange måder at spise kammerjunkere på. Vi sendte derfor de forskellige varianter af kammerjunkere fra Karen Volf ud til fire familier, for at finde ud af, hvordan de egentlig spiser deres koldskål. Testfamilierne har nydt kammerjunkerne på terrassen, i haven, og som snack og hygge på varme sommerdage. For mange handler koldskål nemlig ikke kun om at spise, men også om sommerstemning, nærvær og små hyggelige øjeblikke sammen.

sommerdage med koldskål og kammerjunkere
knuste kammerjunkere i koldskål

Familiernes svar har været både sjove, hyggelige og meget forskellige, for der findes ikke én rigtig måde at spise kammerjunkere på. Nogle knuser. Nogle knaser. Nogle hælder alt for mange i skålen. Og nogle spiser halvdelen direkte fra posen først. Men fælles for alle familierne svar var, at kammerjunkere og koldskål stadig er noget af det mest sommerlige, hyggelige og danske, man kan samles om, uanset om man er til de originale, de små, dem med tilsat citronsmag, de fedtreducerede, de økologiske eller dem der gluten- og laktosefrie, kort sagt der er kammerjunkere for enhver smag og konsistens.  Læs med her og hør hvad familierne fortæller:

Det store danske sommerspørgsmål

Er I et knuser- eller knaser-hjem? Det lyder måske som et simpelt spørgsmål. Men bag det gemmer der sig en hel filosofi, fortæller Pernille.

Hos os er vi knasere. Kammerjunkerne skal være sprøde, helt sprøde. Vi har testet den originale, den glutenfri og laktosefri og den fedtreducerede fra Karen Volf mod hinanden. Vi har bl.a. lavet blindsmagning med karakterer fra 1-10, og vi har testet knas-lyd og sprødhed, og vi tog det meget seriøst. Min favorit landede på den glutenfri og laktosefri. Og min søn gættede den rigtigt på første forsøg. Vores største koldskåls-kæphest er rationen. Der skal være nok koldskål til kammerjunkerne. Ikke omvendt. Det er en grundregel. Koldskål smager bedst ude i haven eller ud mod haven, det er ikke til diskussion. Gerne med solen på himlen og helt uden andre planer.

Sommerhygge i skålevis

Vi er uden tvivl et rigtigt “knaser”-hjem. Kammerjunkerne skal være sprøde, knase godt og give lidt modstand i hver eneste skefuld. Koldskål er for os indbegrebet af sommer og bliver ofte nydt på de varme dage, enten som en hyggelig dessert eller en let eftermiddags snack, fortæller Vivi.

De fleste i familien holder mest af de klassiske kammerjunkere, fordi de har den helt rigtige balance mellem smag og sprødhed. En enkelt spiser de glutenfri, fordi det er bedst for hendes mave og en anden tager de fedtfattige. Fælles for os alle er, at vi alle synes de gerne må nå at blive en lille smule bløde i koldskålen, men aldrig så længe, at de mister deres dejlige knas. For os er den perfekte kombination masser af koldskål og rigeligt med kammerjunkere. Det mest danske sommerøjeblik for os, er en lun sommeraften i haven med en skål koldskål i hånden, mens solen langsomt går ned, for os er koldskål & kammerjunkere synonymt med sommeren, vi elsker det.

Kammerjunkere fra Karen Volf
Dansk sommer = koldskål med kammerjunkere

Mens nogle elsker helt sprøde kammerjunkere med masser af knas, foretrækker andre dem lidt blødere efter et par minutter i koldskålen.

Sprødhed, smulder og store meninger

Herhjemme er vi helt klart et knuser-hjem. Vi er alle 3 vilde med koldskål og kammerjunkere. Vi er vist alle 3 knusere, måske knasere med mini’erne, fortæller Jane.

Vi spiser det ofte som en snack om eftermiddagen eller i weekenden, og herhjemme er det helt klart vores datter Sally på 10, der er allermest vild med koldskål og kammerjunkere. Vi kan alle bedst li dem hvis de er sådan midt i mellem, altså lidt bløde, men de skal stadig knase. Kammerjunkere kan sagtens spises lige fra posen og det er klart Sally eller hendes far der tager flest. Normalvis bruger vi en god stor håndfuld i en skål. Jeg er selv blevet helt vild med dem med smag af citron, Sally er mest glad for mini. Vi har snakket om hvad en ny smag evt. kunne smage af, og jeg tænker at det kunne være med jordbær, og min datter Sally siger chokolade. Den perfekte sommerdag for os, er når vi er i vores sommerhus med sol, hygge og koldskål på terrassen.

Sommer er lig med koldskål og kammerjunkere

Hos os er sommer lig med hjemmelavet koldskål, så hele familien var klar, da vi fik lov til at teste Karen Volfs kammerjunkere, fortæller Nanna.

Vi er 2 voksne og 2 børn, og min søn på 5 år tog opgaven som smagsdommer meget seriøst, flere gange fandt vi ham med hånden i posen, og til sidst måtte vi næsten gemme kammerjunkerne væk for at være sikre på, at der også var nogen tilbage til koldskålen. Det viste sig hurtigt, at vi ikke alle er enige om den bedste måde at spise kammerjunkere på. Nogle knuser dem i koldskålen, mens andre holder fast i, at de skal spises hele for at få mest muligt knas. Børnenes favoritter var helt klart de originale og mini mens min favorit var den med citron. Vi testede flere forskellige varianter på terrassen med hjemmelavet koldskål og friske jordbær, og det blev til en rigtig hyggelig sommerstund.


Én ting er alle enige om: Karen Volf er med til at skabe de små sommerøjeblikke, som samler familie og venner omkring bordet. Uanset om favoritten er Original, Citron, Mini, Økologisk eller Gluten- og Laktosefri, er den sprøde smag af sommer en del af oplevelsen.
Du kan se meget mere om kammerjunkere fra Karen Volf lige her: www.karenvolf.dk

Og du kan finde flere historier hvor vi tester oplevelser med familier lige her: Vi har testet.