Dit (skole)barns syn

Reklame/ Synsproblemer hos børn kan være svære at opdage, fordi barnet ofte ikke selv ved, at noget er anderledes. De sammenligner ikke deres syn med andres, men ved kun selv, hvad de kan se. Ikke hvad andre børn kan se.

Derfor risikerer mange forældre at opdage synsproblemer sent, f.eks. hvis barnet mister koncentrationen, får hovedpine, bliver hurtigere træt eller har svært ved at følge med i skolen. Læs med her, hvor vi har afprøvet et testkit, som man kan vurdere sit barns syn med derhjemme.

mor og søn der læse i en bog og afprøver testkittet fra Synoptik

En stor del af al læring i skolen foregår gennem synet. Netop derfor har barnets øjne stor betydning for både indlæring, selvtillid og social trivsel. Og når et barn skal bruge ekstra energi på at fokusere eller afkode tekst, går der energi fra både koncentration og læring, og det kan påvirke barnet mere, end man umiddelbart lægger mærke til i hverdagen. Men hvad nu, hvis man kunne tage de første skridt derhjemme og få kigget nærmere på sit barns syn på en tryg og hyggelig måde for derefter at vurdere, om det er tid til at få tjekket barnets øjne hos en øjenlæge eller optiker?

Børnevenlig bog, du selv kan vurdere dit barns syn med

Synoptik har i samarbejde med Synoptik-Fonden udviklet bogen “Da fantasien forsvandt” med netop det formål: at gøre det lettere for forældre at få øje på tegn på synsproblemer, uden at det føles som en test. Bogen giver forældre simple øvelser, observationer og tegn, du kan være opmærksom på derhjemme, på en tryg og børnevenlig måde. I bogen er desuden beskrevet 9 tegn på oversete synsproblemer hos børn, som er udviklet på baggrund af et stort forskningsprojekt.

billede af testkittet

Da fantasien forsvandt

Gennem en fantasifuld historie bliver barnet inviteret ind i et univers, hvor der undervejs er små elementer, der kan give en indikation af, hvordan barnet ser.

Sammen med testkittet, som består af 3D briller og en tryllestav, bliver bogen og opgaverne en aktiv og engagerende oplevelse.

Bogen er ikke en erstatning for en professionel synsprøve, men nogle gange handler det om at opdage de første tegn, så du herefter kan bestille tid til et tjek af dit barns øjne.

Albert synes, hans øjne drillede

Vi har haft stor mistanke om at vores søn måske havde dårligt syn, da han tit klagede over at ting så små ud, eller at hans øjne “drillede”, som han selv har sagt. Men vi var samtidigt lidt i tvivl, om det var noget, han sagde, fordi det var “sejt”, at hans venner havde fået briller, fortæller moren Ditte.

Vi havde troet, at han havde svært ved at klare opgaverne i bogen, men det var overraskende nemt, og han klarede opgaverne. Vi kunne herefter lægge vores bekymringer om dårligt syn væk. Han var langt bedre, end vi troede, og havde slet ikke de problemer, vi havde forventet.

Det var vildt hyggeligt at gennemgå bogen sammen med ham, og det er en sjov måde at gøre det på. Tit kan det jo være ret overvældende for børn og skulle igennem test, men han syntes virkeligt, at det var hyggelig måde at gøre det på. Han syntes, historien var rigtig sjov, og da han også hedder Albert, var det ekstra sejt, at der er skrevet en bog om ham. Han var meget engageret igennem hele bogen og syntes, at det var spændende, og så gjorde det ham glad, at han kunne løse alle opgaverne.

At læse bogen og løse opgaverne med Albert gav os forældre ro i maven, da hans syn har været noget af det, der har bekymret os. Der var ingen af de 9 tegn på nedsat syn fra bogen, vi kunne genkende. Gudskelov er alt, som det skal være.

Noah klager over hovedpine

Både Noahs storebror og jeg bruger har briller, og vi begge havde nogenlunde samme alder, da vi fik vores første brille, og det var i 7-årsalderen, som Noah er nu. Indimellem klager han over hovedpine, og han har til tider svært ved at koncentrere sig. Derfor var det rigtig fint, at vi fik denne mulighed for at teste ham lidt herhjemme. Også fordi han indimellem skal have bøgerne tættere på, når vi læser, fortæller Sanne.

Efter at have læst bogen og gennemgået opgaverne sammen med ham er min umiddelbare tanke, at det ikke har givet anledning til at kontakte en øjenlæge lige nu. Jeg kunne egentlig godt kunne have haft en mistanke om, at det kunne være nødvendigt. Jeg var faktisk overrasket over, at han kunne finde de små dyr på siden uden at tage bogen op eller at tage hovedet tættere på. Jeg syntes, at det var rart at kunne sidde hjemme i ro og mag sammen, og der var nogle rigtigt hyggelige opgaver i bogen, som vi også kunne snakke lidt om. Især navngivning af dingenoterne var lidt sjovt.

Noah syntes, det var sjovt at skulle bruge brillerne, men han skulle også lige vænne sig til at have dem på. Han syntes, det var lidt svært at skulle ramme med tryllestaven lige i midten af de små hvide skyer, men han kom i mål.

Børn kan være gode til at skjule synsproblemer

Vores søn William er lige startet i skole, så det kunne være dejligt at få tjekket op på, om synet er, som det skal være. Vi havde ikke specifikt nogle bekymringer for hans syn, men jeg ved fra erfaring med min bror, at børn kan være gode til at skjule nedsat syn og ikke får det testet særlig meget i den helt unge alder. Jeg havde ikke tænkt over, at der jo selvfølgelig er forskellige former for synsbesvær, man kan være opmærksom på. Det handler jo ikke kun om, om et barn kan se langt væk eller tæt på, men også om begge øjne bruges lige meget, og om man kan se farver, fortæller Louise.

William var meget engageret og gik meget op i at løse opgaverne. Han syntes, det var sjovt, at bogen henvendte sig helt til ham, ønskede hjælp af ham og brugte hans navn. Han syntes, det var spændende med tryllestaven, men især brillerne var han helt vild med. Jeg tror, at han godt kunne have ønsket sig flere opgaver, der krævede at have brillerne på.

Det har været en rigtig fin oplevelse at læse bogen og at se ham løse opgaverne. Det er så gennemført. Både historien, billederne og kuffert og indhold gør det til en hel oplevelse og får børnene til at føle, at de ægte er med i et eventyr, og begge hans mindre søskende havde også travlt med at komme og være med til at høre historien og prøve tingene.

Efter at have gennemgået ”hjemme-synstesten” virker det umiddelbart til, at han har et fint syn. Der var måske et enkelt tidspunkt, hvor han tog hovedet tættere på, men generelt løste han opgaverne uden problemer.

Det vigtigste er ikke perfekte øjne, men at barnet får den rette hjælp

Hvis et barn mistrives med sit syn, kan det påvirke både skolegang og hverdag. Jo tidligere problemer opdages, desto bedre muligheder er der for at hjælpe barnet godt videre. Som forælder behøver man ikke kunne stille diagnoser. Men det gør en stor forskel at være opmærksom og reagere, hvis noget virker anderledes.

Gode vaner kan støtte barnets syn og øjne i hverdagen:

  • Sørg for pauser fra skærme
  • Giv plads til leg og aktivitet udendørs
  • Hav god belysning ved læsning og lektier
  • Vær opmærksom på afstand til tablet og mobil
  • Reagér, hvis barnet ofte virker anstrengt i øjnene
  • Barnet klager over hovedpine
  • Barnets er tydeligt generet af lys
  • Barnet er ofte træt i øjnene og gnider sig i dem
  • Barnet har svært ved at sidde stille og koncentrere sig
  • Barnet dækker for eller lukker det ene øje, når barnet skal fokusere
  • Barnet virker lidt klodset eller har andre problemer med finmotorikken
  • Barnet holder ting meget tæt på øjnene, når det læser eller leger
  • Har synlig skelen, også bare en gang imellem
  • Har problemer med at se ting, der er langt væk

Du kan hente bogen gratis i Synoptiks butikker, og du kan læse mere om de 9 tegn på oversete synsproblemer lige her: www.synoptik.dk/barnetssyn/de9tegn.

Du kan læse mere om børns syn lige her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *