by Nogle børn har mod på og mulighed for at gå til fritidsaktiviteter, andre ikke. Det kan både skyldes børnenes overskud, økonomi og den måde hverdagen i barnets to hjem er struktureret på.
Børns fritidsaktiviteter
Hvem bestemmer, hvad barnet må gå til hver uge? Hvordan skal det koordineres mellem de to hjem? Hvem nu hvis det ikke passer ind i det ene hjems struktur, men det gør i det andet?
Der kan være mange spørgsmål, også af helt lavpraktisk karakter, der melder sig på banen, når det kommer til børns fritidsaktiviteter. Der kan også være rigtig mange meninger om, hvorvidt barnet skal gå til noget eller ikke.
Til dig der er deleforælder, er her et par råd til, hvordan du og I bedst planlægger fritidsaktiviteter, afhængigt af hvilken dele- eller samværsordning, der er. Har du en 12-2 ordning, hvor du har de 12 dage, er det sandsynligvis dig der står for al logistik med det. Har du en 7-7 ordning, er der lidt mere koordinering i det.
3 gode råd til delebørns fritidsaktiviteter
1) Hvad har barnet ressourcer til?
Først og fremmest er vi nødt til at kigge på, hvad har barnet ressourcer til? Det skal jo gerne være en god oplevelse at gå til en fritidsaktivitet og ikke (endnu) et pres i en hektisk hverdag
2) Hvad kan lade sig gøre i det andet hjem?
Så vidt det overhovedet er muligt, så koordiner med barnets andet hjem. Er der nogle dage, der er bedre end andre fx?
3) Hvordan fortæller vi det til barnet
Måske er det kun muligt, at barnet kommer med hver anden gang eller nogen af gangene, så må vi fortælle barnet det. Stille og roligt. Faktuelt. Hold dig fra at tale dårligt om barnets
andet hjem og eventuelle beslutninger.
Du kan sige: – Mor/far og jeg er ikke helt enige, men det vores ansvar at finde en løsning.
Eller
– Ja, det må du for far/mor, det må du ikke for mig.
Eller
– Det ser mor/far og jeg forskelligt på.
Hold blikket på barnet
Selv hvis dit barns andet forælder ikke altid formår at holde blikket på barnet, så gør dig umage for selv at gøre det.
Vi voksne, der har delebørn, er ofte nødt til at strække os langt for at få enderne til at mødes. Og det kan godt føles uretfærdigt, hvis du har følelsen af, at det er dig der ”trækker læsset”.
Selvfølgelig kan du blive revet med og frustreret over uretfærdigheden i det. Det er fuldt forståeligt og meget menneskeligt. I så fald; Tal med dine venner om dine frustrationer eller opsøg professionel vejledning, hvis det er gået i hårdknude. Det er ikke en samtale, der egner sig til børn. Heller ikke store børn.
De bedste hilsner
Janne – Familierådgiver for sammenbragte familier